Undersøgelsens indhold

På undersøgelsesdagen møder du op på dit valgte undersøgelsessted. Testningen administreres i samarbejde med Forsvarets Rekruttering og gennemføres i grupper, idet der kan undersøges op til 36 personer samtidigt. Du vil blive taget imod af en projektmedarbejder og vil sammen med de øvrige deltagere blive sat grundigt ind i, hvordan undersøgelsen kommer til at forløbe.

 

Først administrerer en testansvarlig den psykologiske test (Børge Priens Prøve), hvorefter du vil blive bedt om at udfylde et spørgeskema. Der vil blive tilbudt små forfriskninger i forbindelse med undersøgelsen.


Det er vigtigt at understrege, at alle indhentede oplysninger udelukkende vil blive anvendt til forskning og vil blive behandlet strengt fortroligt. Undersøgelsens resultater vil blive offentliggjort på en sådan måde, at ingen enkeltperson vil kunne genkendes.


Du kan læse mere om den psykologiske test (Børge Priens Prøve) og om spørgeskemaet ved at klikke på nedenstående links eller i menuerne i venstre side.

 

Børge Priens Prøve (den psykologiske test)

Spørgeskemaet

Afdeling for Miljø og Sundhed

Øster Farimagsgade 5A, bygn. 5, 1.sal

1353 København K